Søg

Odense, 3. juni 2020

Succesfuld strategi i Fristads Kansas Group forbedrer koncernens resultater

Fristads Kansas Group har haft et tilfredsstillende 2019, hvor fokusering på kernekompetencer, nye kollektioner og en succesfuld international strategi har resulteret i øget omsætning og indtjening. Fristads Kansas Group står dermed solidt rustet overfor de udfordringer, Covid-19 fører med sig.

​​​​​​​Hovedpunkterne i årsregnskabet er:

  • Omsætningen er øget med 5 procent til 4,5 mia. SEK (4,2).
  • Rentabiliteten forbedres og resultatet af primær drift (EBIT) steg med 10 procent til 240 mio. SEK (218).
  • Driftsmarginen beløber sig til 5,4 procent (5,1)
  • Resultatet efter skat (nettoresultat) er øget med 49 procent til 137 mio. SEK (92).
  • Fokus på varemærker og overtagelse af logistik i eget regi bidrager til den positive udvikling.
  • Salget af Bragard i begyndelsen af 2020 har skabt større fokus på Fristads Kansas Groups kernekompetencer.
  • Effektiv strategi er implementeret i foråret 2020 for at imødegå konsekvenserne af Covid-19


I 2019 har der været fokus på:


Miljøcertificeret kollektion

Fristads lancerede i løbet af året verdens første miljøcertificerede tøjkollektion, Fristads Green. Det betyder, at alle processer i fremstillingen af Fristads Green er gennemgået for at sikre størst mulige hensyn til miljøet, og at der er iværksat en række innovative tiltag, som minimerer miljøpåvirkningen. Kollektionen er udført i 100% genanvendt polyester fra PET-flasker og ufarvet bomuld. Polyesteret er farvet ved hjælp af en banebrydende teknik, som nedbringer vandforbruget med 75 procent i forhold til traditionel farvning. Fristads Green modtog i 2019 en Red Dot Award i kategorien Design Concept.


Lager og logistik

I september 2019 tog Fristads Kansas Group det nye lager- og logistikcenter i Viared i brug. Dermed realiseredes beslutningen fra 2018 om at overtage lager- og logistik i eget regi.


Globalt fremstød

Wenaas opnåede et internationalt gennembrud, da der blev tegnet en ny rammeaftale med en global aktør indenfor bl.a. søfragt. For at understøtte den nye internationale strategi etablerede Wenaas i løbet af året nye serviceenheder i Aberdeen, Rotterdam og Singapore.


Kansas Wear

Kansas gennemførte en række succesfulde produktlanceringer under Kansas Wear, mærkets lifestyle kollektion samt Kansas Work. Desuden oplevede Leijona vækst som følge af nye kollektioner til et antal store finske kunder.


Øget fokus på syge- og helsesektoren

Sverre W Monsen og Martinson lancerede i løbet af året nye kollektioner, som blev godt modtaget af syge- og helsesektoren. Det har resulteret i nye aftaler i Norge, Sverige og Finland. Hejco implementerede en ny rammeaftale med en stor del af Sveriges kommuner. Clinic Dress rekrutterede en ny administrerende direktør med en baggrund indenfor direct marketing og salg. Under hans ledelse styrkes indsatsen på e-handel til kunder indenfor syge- og helsesektoren i Tyskland og de omkringliggende lande.  


Succes med promotion wear

B&C oplever fortsat fremgang indenfor promotionssegmentet. Denne udvikling blev styrket af nye populære lanceringer af kollektioner. I begyndelsen af 2020 er denne fremgang fortsat blandt andet med lanceringen af en helt ny sweatshirt-kollektion, som er blevet positivt modtaget.

”Vi lader vores varemærker udvikle sig selvstændigt og på egne meritter. Mange af dem har i løbet af året vundet udbud og ny tillid fra vigtige kunder. Salget har udviklet sig positivt. Satsningerne på såvel produktudvikling som markedsføring giver resultat,” siger Anders Davidsson, koncernchef for Fristads Kansas Group.


Fokus på fremtiden

Efter regnskabsårets afslutning i januar 2020 blev det franske varemærke Bragard solgt til amerikanske Chef Works. Bragards omsætning udgjorde i 2019 mindre end 7 procent af koncernens samlede omsætning. Afståelsen af Bragard, som fremstiller beklædning til hoteller og restauranter, bidrager til en fokusering af virksomheden. Efter salget har Fristads Kansas tre fokusområder:

  • Arbejdstøj til byg, anlæg og industri
    Denne del af virksomheden stod i 2019 for ca. 44 procent af omsætningen.
  • Arbejdstøj til syge- og helsesektoren
    Denne del af virksomheden stod i 2019 for ca. 19 procent af omsætningen.
  • Markedsføringstøj til events og lignende
    Denne del af virksomheden stod i 2019 for ca. 30 procent af virksomheden.



Tiltag i forbindelse med Covid-19

Fristads Kansas har siden midten af marts arbejdet intensivt med at omstille virksomheden til de vilkår, Covid-19 vil medføre. Konsekvenserne for koncernens varemærker varierer i forhold til de brancher, de leverer til. Vi har med glæde konstateret, at de varemærker, som forsyner syge- og helsesektoren, på mange måder har været i stand til at bidrage positivt i denne svære situation.For yderligere at kunne håndtere de udfordringer, Covid-19 medfører, har koncernen vedtaget en række foranstaltninger. Frem for alt et program, der har til hensigt at skære ned på udgifterne, herunder en reduktion af personalestyrken indenfor dele af virksomheden samt en tilpasning af varelageret. Vurderingen er, at effekterne af Covid-19 nu håndteres tilfredsstillende for alle varemærker.

”Vores første prioritet har været medarbejdernes sundhed og helbred – og derefter at begrænse de økonomiske konsekvenser samt tilpasse vores virksomheder til tiden efter Covid-19. Jeg vil i denne sammenhæng udtrykke min taknemmelighed overfor alle medarbejdere, som er blevet påvirket af og har deltaget i disse tiltag,” siger Anders Davidsson, koncernchef for Fristads Kansas Group.



For yderligere information,
kontakt venligst:

Koncernchef Anders Davidsson på tlf: +46 705 45 70 80


Om Fristads Kansas Group:

Fristads Kansas Group er Europas største producent af arbejdstøj med varemærker som Fristads, Kansas, B&C, Wenaas, Sverre W Monsen, Martinson og Hejco. Koncernen designer og markedsfører arbejdstøj indenfor flere forskellige segmenter og har en stærk markedsposition især i Nordeuropa. Koncernen omsætter for ca. 4,5 mia. SEK og hovedkvarteret ligger i Borås. Få mere information på www.fristadskansasgroup.se.