Er du også gjort af
et særligt stof?

KANSAS A/S SØGER EN Slutkundesælger til sjælland

Vi søger en resultatorienteret, målrettet og energisk slutkundesælger
med højt drive, som trives med nysalg ude hos slutbrugeren.

Stillingen

Resultatorienteret slutkundesælger med højt drive

Kansas tilbyder en spændende stilling i en international vækstvirksomhed, hvor du vil være vores nye slutkundesælger. Du vil referere til Kansas’ salgschef for de tekniske kæder. Du vil i samarbejde med udvalgte partnere identificere, besøge og opfølge konkrete slutbruger-leads, for at tilbyde slutkunden den optimale beklædningsløsning fra Kansas. Efter du, i samarbejde med forhandleren, har lukket kunden med en Kansas-løsning, overgår det efterfølgende samarbejde med kunden til forhandleren, og den ansvarlige forhandlerkonsulent hos Kansas. Hvorefter du fortsætter din søgen efter nye slutkunder.

Der forventes et højt aktivitetsniveau, hvor du i en specialindrettet Kansas-van vil have kollektionen af arbejdstøj med direkte ud til slutbrugeren, for at afdække kundens behov og sikre den rigtige beklædningsløsning. Den ideelle kandidat trives og har erfaring med opsøgende nysalg direkte ude hos slutbrugerne. Erfaring med arbejdsbeklædning er en fordel.

Du formår hurtigt at afdække kundens behov, præsentere den rigtige løsning og, i samarbejde med forhandleren, at lukke salget. Stillingen er på
Sjælland. Omkring dig, har du både et eksternt og internt team af dygtige og engagerede kolleger, som vil give dig professionel opbakning og sparring i det daglige. Efter grundig oplæring i vores produktprogram og forretningsmodel, vil du agere selvstændigt, målrettet og proaktivt. Du supporteres med solide marketingmaterialer, en fuldt udstyret Kansas-van, samt du får hjælp til at sikre, at de rette slutkunde-leads er tilgængelige fra vore samarbejdspartnere.


Kandidaten

Resultatorienteret slutkundesælger med højt drive

Du kommer med kendskab fra b-t-b slutkundesalg, og har måske tidligere besøgt håndværkere og industrivirksomheder i en lignende stilling. Du formår at afdække slutkundens behov, præsentere en beklædningsløsning og lukke salget hos slutbrugeren. Du arbejder struktureret, målrettet og har et naturligt højt drive. Du formår at tale med beslutningstagere på flere niveauer, både ejeren, direktøren samt de ansatte i virksomheden. Den ideelle kandidat har arbejdet minimum 2-3 år inden for dette eller et lignende område. Erfaring med nysalg til slutbrugere indenfor håndværk eller industri er klart en fordel.

Du trives med at ”opsøge” nye kunder. Du er resultatorienteret, målrettet og formår at holde flere bolde i luften, så alle parter i salgsprocessen føler
sig tilgodeset. Du er kommercielt tænkende og har en systematisk tilgang til dit arbejde. Du trives med kontinuerlig feedback, samkørsel, løbende
rapportering og opfølgning. Derudover er du også en stærk resultatorienteret performer, som er passioneret omkring dit job. Du arbejder kvalitetsbevidst, professionelt og ambitiøst. Samtidig har du en positiv og humoristisk tilgang til dit arbejde og dine kolleger. Endvidere er det vigtigt, at du bidrager positivt og konstruktivt til den øvrige salgsgruppe, både i hverdagen og på salgsmøder.

Du har generelt flair for it og er fortrolig med Microsoft Office-pakken samt brugen af CRM-systemer. Du behersker dansk, i både skrift og tale.


Du tilbydes

Et job i en ambitiøs virksomhed, med markedet stærkeste brand, der både er udfordrende og har store målsætninger. Du får mulighed for, at beskæftige dig med et attraktivt produkt og brand, samtidig med at du i rollen vil få afgørende indflydelse på den fortsatte positive udvikling af brandet Kansas.

Du vil blive en del af Kansas’ tekniske forhandlerteam, med fokus på at vinde nye slutbrugere i samarbejde med udvalgte forhandlere i hele Danmark. Du vil modtage grundig oplæring, samt løbende sparring og coaching fra din nærmeste leder. Vi arbejder som et samlet team, og anerkender samarbejdende adfærd og personer, der arbejder for at gøre en forskel. Lønnen vil matche dine kvalifikationer og bestå af en fast del samt bonus, pension, hjemmeopkobling, sundhedsforsikring m.v. Der er tale om en fuldtidsstilling med udgangspunkt fra din hjemmeadresse på Sjælland.


Har du lyst til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til, at modtage din ansøgning og dit cv via job.dk@kansas.dk. Venligst mærk din mail med ”Slutkundesælger”. Du opfordres til at søge stillingen hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne successivt. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Kim Sonne på telefon 25344896.



Kansas er en del af Fristads Kansas Group. En koncern med en omsætning på over 500 mio. euro
og en international portefølje af brands og kvalitetsprodukter til kunder overalt i verden.
For mere information se www.fristadskansasgroup.com og www.kansas.dk.