Den perfekte kombination af hoved og hænder
Beregninger + mål = begejstring
Industritekniker. Lidt simpelt forklaret betyder det, at man kan fremstille alt i metal og plastik. Rent faktisk er industritekniker én af de mest tekniske uddannelser overhovedet. Og det er noget, der passer Robert.
”Jeg elsker at nørde ned i matematikken. Naturvidenskab har altid interesseret mig og er bare lige mig.”
Og han forklarer med smittende begejstring hvorfor:
”Der er facit på alle løsninger. Og jeg bliver bare grebet af at læse en tegning eller foretage trekantsberegninger for at finde frem til mål på en tegning eller en konstruktion.”
”
Jeg elsker at
nørde ned i
matematikken.
Naturvidenskab
har altid interesseret
mig og er bare
lige mig
"
Reservedele er noget, vi laver selv
Vola producerer kvalitetsarmaturer, oprindeligt designet af Arne Jacobsen til Nationalbanken i 1968. Jacobsen var kendt for sine totalentrepriser og sit absolutte blik for detaljen. Og det kræver sine maskiner. Derfor udmærker Volas fabrik i Horsens sig bl.a. ved selv at have fremstillet mange af deres maskiner i produktionen. Og det er disse maskiner, Robert og hans 12 mand store værktøjsafdeling er med til at servicere og producere reservedele til.
”Vi udvikler og laver jo en del af vores produktionsudstyr selv,” forklarer han med stolthed. ”Derfor kan vi ikke bare købe reservedele til maskinerne ude i byen. Nogle af de værktøjer og dele, jeg er med til at lave, kan f.eks. være en griber til en robot. Men det kan også være, at noget på maskinen er slidt, og så skal vi sørge for at fixe det, så maskinen igen kan køre optimalt.”
”Jeg fixer mine kollegaers arbejdsredskaber, og jeg kan godt lide at holde maskinerne i gang. Her er direkte afregning på dét, man laver, for det bliver med det samme ret tydeligt, om man har gjort sit arbejde ordentligt, og om maskinerne virker perfekt. Det er måske verdens fineste armaturer, vi laver her på stedet, og det kræver bare benhårdt præcisionsarbejde i produktionen.”
Hænderne skruet på til at bruge hovedet
En stor del af Roberts arbejde foregår ved en computer. Det er f.eks. her, han laver tegningerne til en løsning.
”Det er svært at kalde det et egentligt håndværk. Det er hænder og hoved. Men i omvendt rækkefølge,” forklarer Robert.
”Faget er ikke så meget håndværk, som det har været. Vi har CNC-maskiner (computerstyret numerisk kontrolleret) til at lave det monotome arbejde og de store serier. Maskinerne fjerner materialer, drejer og fræser. At få det til at foregå gennem computerstyring giver os større mulighed for at bruge knolden og dermed matematikken - og det er jeg rigtig glad for. Det er det, jeg elsker ved mit job. Det er ret højteknologisk.”
& Søn
Til august, når Robert bliver svend, forlader han Vola og starter i sin fars virksomhed. Og det er en dygtig ung mand, der kommer hjem. Robert blev nr. 3 i DM i Skills, og det er ikke en konkurrence, man kommer sovende til.
”Der er skruet godt op for kravene, og det er virkelig tough.”
Robert blev først udpeget af sin faglærer på skolen til at deltage, hvorefter han deltog i et lokalt mesterskab og sidenhen et regionalt mesterskab, hvor han skulle kvalificere sig for at komme med til DM. Selve konkurrencen gik ud på at nå mest og fræse så tæt på tolerancerne som muligt. Og det kom der en flot bronzemedalje ud af. Så Roberts far glæder sig til, at sønnen ikke bare hjælper til, men starter i virksomheden, der som underleverandør til metalindustrien i bund og grund laver meget af det samme, som Robert laver på Vola.
Konstruktionsmodeller og rollemodeller
Undervejs i sit uddannelsesforløb har Robert mødt både dygtige læremestre og kolleger, som han har dyb respekt for, fordi de har givet ham mulighederne for at blive dygtig til sit fag.
”Dygtige læremestre stiller krav, men tør også lade os lærlinge tage springet. Mestrene skal ikke være alt for kontante, men må være lidt pædagogiske. Og give folk mulighed for at finde en vej selv og selvfølgelig guide, når der er kundskaber, man ikke har. Jeg har haft meget dygtige læremestre. Og fantastiske rollemodeller - f.eks. en kollega med superhøj moral, som altid er der til at hjælpe sine kolleger. Det er ret sejt.”
Tøjet skal kunne modstå lidt af hvert. Også en tur i byen
Robert har en smittende energi og krudt bagi, men har heldigvis kun en enkelt gang prøvet at have ild i bukserne. Og der var han klædt godt og sikkert på – i Kansas i øvrigt.
Lommen i sin T-shirt kan han ikke undvære, ”den er til skruer og den skydelære, jeg altid har på mig”, men ellers er Roberts vigtigste krav til tøjet, at det kan holde ham nogenlunde afkølet:
”Om sommeren er her møgvarmt, selv om vi har aircondition. Så det er vigtigt, at jeg kan ånde i tøjet, og at det er behageligt at have på. Tøjet skal også kunne holde til nogle knubs; Almindeligt slid, splinter fra fræsninger, kølevand, diverse olier, vask hver anden dag – og så kravler vi jo en del rundt….. Så den kombination kræver altså sine bukser! ”
Så Roberts bukser er fremstillet af Flexforce. Et intelligent stretch-stof, der giver sig, hvor det gør en forskel uden at gå på kompromis med bevægeligheden.
Materialet har en ekstremt høj slid- og rivstyrke, f.eks. over for metalsplinter, og er desuden smuds-, olie- og vandafvisende – og bløde og behagelige at have på. Og så kan han ikke helt udelukke, at forfængeligheden da også af og til spiller lidt ind, for arbejdstøjet må altså også gerne været lidt smart:
”Om sommeren arbejder jeg i T-shirt, om vinteren i hættetrøje. Jeg er ret glad for Kansas' poloer, dem kan man jo nærmest gå i byen i… og det har jeg da også gjort,” griner Robert.