Den rigtige arbejdsjakke til al slags vejr - som skabt til dig

Leder du efter en arbejdsjakke, der lever op til alle dine krav? Uanset om du leder efter vind- og vandtætte arbejdsjakker til vinteren, lette åndbare softshell-jakker eller praktiske fleecejakker til at have på indenunder og udenpå, eller du har brug for arbejdstøj med høj synlighed, brandhæmmende tøj eller multistandardtøj, så hjælper vi dig med at finde det helt rigtige professionelle udstyr, så du kan koncentrere dig om dit arbejde. Vi tager os af vind, vejr og din sikkerhed ved hjælp af optimalt arbejdstøj. Du kan finde arbejdsjakker i mange forskellige farver og størrelser til mænd og til kvinder her.

Definer filtre
18 produkter vist, af 270 total
18 produkter vist, af 270 total - Se alle produkter
Sorter efter
Sorter
Nulstil Luk
Sorter efter
Pris
Kollektioner
(19)
(59)
(1)
(35)
(15)
(20)
(1)
(59)
(12)
(7)
(9)
(4)
(3)
Artikelgruppe
(325)
(19)
(40)
(4)
(5)
(10)
(270)
(48)
(66)
(27)
(16)
(6)
(92)
(78)
(10)
(3)
(59)
(49)
(6)
(53)
(9)
(4)
(140)
(115)
(32)
(52)
(25)
(1)
(27)
Farve
(70)
(12)
(23)
(46)
(9)
(5)
(20)
(24)
(63)
Brands
(32)
(38)
(73)
(127)
Co Brands
(42)
(1)
(2)
(12)
(7)
(11)
Klassificering
(5)
(1)
(15)
(21)
(14)
(1)
(19)
(9)
(77)
(68)
(91)
(110)
Andre normer
(175)
(110)
(1)
(4)
(6)
(60)
Køn
(225)
(36)
(9)
Sæson
(97)
(66)
Vis kun varer på lager
(260)
Til toppen

Varme vinterjakker - så du kan trodse elementerne  

En god arbejdsjakke til vinteren beskytter mod kulde, regn, vind og sne. Den bør være vandtæt, men også åndbar, så du kan holde dig tør. Kulden kommer nemlig ikke kun udefra. Hvis du har fysisk hårdt arbejde, sveder du og afkøles hurtigt indefra. Det gælder om at undgå det, og derfor har du brug for en arbejdsjakke i et åndbart materiale, der transporterer fugten udad.

Sådan et materiale er vores selvudviklede Airtech®. Det består af 100 % polyester og beskytter mod kulde, regn og vind. Og det lader fugten fordampe væk. Du kan finde materialet i mange af vores arbejdsjakker og parkaer, men også i vores bukser og overalls. Der er Airtech®-for i selv vores lette softshelljakker. På den måde kan du sætte et komplet outfit sammen hos os. Fra klassisk sort til farverig sammensætning af alle mulige farver.

GORE-TEX er endnu et af vores high tech-materialer. Den smarte GORE-TEX-membran bliver ved med at være vind- og vandtæt og også særdeles åndbar. Alle vinterjakker med GORE-TEX bliver testet i regnrum, før de går i produktion. Membranen tåler et vandsøjletryk på op til 10.000 mm. Til de interne GORE-tests er den endda kommet op på 28.000 mm. GORE-jakker er godt nok lidt dyrere, men på grund af den lange levetid kan det godt betale sig rent økonomisk. Vinterjakken kan du herudover også bruge som overgangsjakke eller regnjakke, da den ikke vejer så meget. Kombineret med en arbejdsjakke i GORE-TEX får du en 360° beskyttelse mod al slags vejr, der er i topklasse.

Hvis du har et arbejde, hvor masser af skidt og snavs er en del af din hverdag, så kan du også finde varme vinterjakker i smuds-, olie- og vandafvisende bomuld hos os (fx FAS® twill) eller polydex. Quiltet for eller blød vævet pelsimitation på indersiden giver dig en varm arbejdsjakke, der er både vand- og smudsafvisende. Når man har et arbejde, hvor man bliver meget beskidt, er det praktisk med mørke farver, og derfor kan man fx også få vores klassiske pilotjakker i polydex i både sort og marineblå.

Vores vinterjakker findes i mange forskellige snit og pasformer: Har du brug for en praktisk arbejdsjakke med aftagelig hætte, en let softshelljakke, en klassisk pilotjakke eller en rigtig varm parka? I vores store sortiment af arbejdsjakker venter den helt rigtige jakke allerede på dig. Vær opmærksom på at få målt din størrelse rigtigt, så arbejdsjakkerne passer, som de skal, og så lommerne fx også sidder dér, hvor du lettest kan nå dem. Der er masser af hjælp at hente i vores størrelsesguide.

Gode materialer og et godt snit er obligatorisk, når du skal finde noget godt arbejdstøj. I forhold til smarte funktioner kan du freestyle lidt mere. Vores vinterjakker har derfor mange features og funktioner, der passer helt perfekt til det formål, du skal bruge dem til. Tag hætten af, hvis du ikke skal bruge den, put dig i en krave med fleece eller nyd bevægelsesfriheden, som de ergonomisk korrekt formede albuer giver dig. Drømmer du om funktionelle lommer, der sidder lige præcis dér, hvor du har brug for dem? Det er ikke noget problem: Lommer til diverse kort, der også sidder på lukkede jakker, forskellige bryst,- side- eller napoleonlommer giver plads til alle de ting, som du skal kunne opbevare og have lige ved hånden. Skjulte lynlåse og tapede sømme sørger for, at det, der skal være tørt, bliver ved med at være tørt. Mange vinterarbejdsjakker har herudover elastiske manchetter eller en ekstra lang ryg, så der ikke kan trænge nogen kold luft igennem.

Når du vælger din vinterjakke, skal du være opmærksom på, om den er certificeret i henhold til standarden EN 343 for regnbeskyttelse og EN 342 for kuldebeskyttelse. Sådan kan du se, om arbejdsjakkerne nu også er certificeret til vinterbrug. Du kan finde et stort udvalg til mænd og kvinder, i mange farver og størrelser.


Fleecejakker og arbejdsjakker i strik - varme, lette og alsidige

Vores sortiment af arbejdsjakker i fleece og strik er stort, og du kan have dem på på alle tider af året. Som et varmt inderlag, et let mellemlag eller som overgangsjakke. Du kan finde vind- og vandafvisende arbejdsjakker i farver, der passer perfekt til hinanden - fra sort til hi vis-gul og flere forskellige størrelser. Nogle endda op til 3XL.

Fleecejakker passer ind i det mellemste lag i vores 3-lagsprincip. Det mellemste lag har til opgave at isolere din krop og lade eventuel fugt blive transporteret væk uden hindringer. I mange af vores fleece arbejdsjakker finder du derfor materialer som WINDSTOPPER® eller Airtech®-for. Disse smarte high tech-materialer er vindtætte og vandafvisende, men er samtidig også yderst åndbare. Vores Polartec® Power Stretch® Mikro-Fleece er meget varmt og samtidig super elastisk. Med dette materiale forbliver du dejligt varm og tør, selv hvis du arbejder i minusgrader og har et fysisk hårdt arbejde. Vores vindtætte strik med stretchfor eller vores varme vævede pelsimitation runder vores mangfoldige materialer af. Vælg lige nøjagtig det, du har brug for!

Det er dig, der har et hårdt arbejde. Derfor skal dit arbejdstøj kunne holde til en del. Det er også derfor, at vi har forstærket særligt udsatte steder som albuerne og frontsiderne på mange af vores sweat- og fleecetrøjer/jakker med noget slidstærkt polyamid-ripstop. Vores jakker med lommer og tommelfingergreb giver dig et ekstra plus i forhold til funktion og komfort. Er du mere hoodie-typen? Så kan du godt glæde dig, for mange af vores sweatjakker fås også med hætter.

Find din arbejdsjakke i fleece eller strik hos en af vores mange forhandlere og gør dig det behageligt.


Softshelljakker - for maksimal bevægelsesfrihed

Stretch- og softshelljakker udgør en stærk trend inden for arbejdsjakker. Det er ikke så mærkeligt, for softshelljakker i stretch er meget behagelige, fantastisk praktiske og giver et sporty look. Man kan både have dem på indenfor og udenfor, og de fungerer også fint som skaljakker. Vær dog opmærksom på, at hvis du arbejder meget ude i regnvejr, så har du brug for en vandtæt arbejdsjakke. Mange af vores softshelljakker har smart 4-vejs-stretch, som gør, at du kan arbejde frit og uden problemer.

Vores stretch-kvalitet består af polyester og elastan og fås i fem forskellige farver. Alle vores softshelljakker er vindtætte, vandafvisende og åndbare. Det betyder, at du altid vil være både varm og tør, når du smutter i din arbejdsjakke.

Smarte funktioner som tommelfingergreb, justerbar underkant og justerbare manchetter udgør det praktiske ekstraudstyr, der gør din arbejdsdag lettere. Lommeløsninger med lynlåse, som er placeret lige dér, hvor du har brug for dem. Der er ikke noget, der kan falde ud, og det hele er lige ved hånden. Sømme i kontrastfarver eller raglanærmer er små features, der sørger for, at du ser sporty ud. Derfor kan du også sagtens have softshelljakkerne på efter fyraften. Overgangen fra workwear til sportswear er nemlig væsentlig mere flydende end tidligere.

Få det sporty look: Du finder et stort udvalg af softshelljakker i flere forskellige størrelser fra XS-3XL til både mænd og kvinder hos en af vores forhandlere. Fås i mange farver fra sort til hi vis-gul.


Sikkerhed og komfort i al slags vejr - jakker med meget høj synlighed

Hvis synlighed er det vigtigste for dig på din arbejdsplads, så er vores certificerede arbejdsjakker med høj synlighed lige netop det, du har brug. Alle fluorescerende tekstiler og refleksbånd overholder de aktuelle internationale standarder. På den måde garanterer vi dig optimal synlighed under alle lysforhold og i al slags vejr. Den mest moderne tekstilteknologi som GORE-TEX kombineret med en perfekt pasform sørger for, at du får komfort og fleksibilitet, uanset hvor du er, og hvordan vejret er.


Det skal du være opmærksom på:

  • Arbejdsjakker med høj synlighed skal være testet i henhold til EN ISO 20471. Kig efter CE-mærket på produktet!
  • Hvis kravene på din arbejdsplads hele tiden ændrer sig, bør du vælge beskyttelsesklasse 3. Så er du altid på den sikre side.
  • Ved små størrelser er man ofte tvunget til at kombinere arbejdsjakke og bukser for at opnå sikkerhedsklasse 3.
  • Hvis ens hi vis-arbejdsjakke står åben, forringer det synligheden. Derfor skal du have en t-shirt eller en sweatshirt med høj synlighed på under din jakke.


Jakker med høj synlighed skal kunne holde til lidt af hvert og bruges ofte inden for områder, hvor det ikke kan undgås, at man bliver meget beskidt. Vores PLU er et fluorescerende stof, der sætter nye standarder inden for slidstyrke og komfort. Det består af 80 % polyester og 20 % bomuld. Der er bomuld på indersiden, som sørger for, at jakken er behagelig at have på. Ydersiden består af smuds-, olie- og vandafvisende polyester. Inden for de arbejdsområder, hvor der er en særlig stor risiko for at blive beskidt, kombinerer vi PLU med vores særligt slidstærke LUXE-kvalitet. Alle PLU-jakker med høj synlighed er testet til industrivask og til at holde til mindst 50 vaske ved 85°. På den måde forbliver tøjets farver og refleksbånd intakte i lang tid, og du er godt beskyttet.

Hvis du skal have tøj med høj synlighed på, så er du for det meste også udenfor i al slags vind og vejr. Det er ikke noget problem, for vi har noget, der beskytter dig mod kulde, regn og vind: fx vores hi vis Airtech®-vinterjakker med beskyttelsesklasse 3. De er vind- og vandtætte, men samtidig også meget åndbare. Vores hi vis GORE-TEX-jakker er også perfekte all-round-jakker om vinteren. GORE-TEX-membranen garanterer, at din jakke er fuldstændig vind- og vandtæt. Selv ved fysisk hårdt arbejde sørger den høje åndbarhed for, at du kan holde dig behageligt tør.

Du kan finde et stort udvalg af mange forskellige arbejdsjakker med høj synlighed her. Alt lige fra tykke vinterparkaer med hætte på til sporty jakker og lette fleecejakker. I vores store udvalg af arbejdstøj med høj synlighed finder du lige nøjagtig det, du har brug for. Både til kvinder og til mænd og i flere forskellige farver og størrelser fra XS-3XL.


Brandhæmmende jakker - gå ikke på kompromis med din sikkerhed

Din sikkerhed er det, vi prioriterer allerhøjest. Hvis du beslutter dig for at købe én af vores brandhæmmende arbejdsjakker, så får du en optimal beskyttelse i henhold til de aktuelle europæiske standarder. Med vores flerlagskoncept kan vi tilbyde brandhæmmende beskyttelsestøj, der er samcertificeret til lysbuebeskyttelse indenfor de fleste arbejdsområder. Er svejsning en del af dine vigtigste opgaver, så har vi jakker i vores kollektion med svejserbeskyttelse, der beskytter dig mod glødende metalstænk og gnister.


Hvilke faktorer er afgørende?:

  • Brandhæmmende tøj skal kunne beskytte dig mod varmen i en vis tid, inden der kan ske andengradsforbrændinger.
  • Du bør herudover altid have brandhæmmende tøj på inden under din jakke for at øge effekten af den barriere, din tøjsammensætning har, der beskytter mod varmestrøm.
  • Bliv fortrolig med din jakke på forhånd. I en nødsituation bør du nemlig vide, hvordan du hurtigt kan få den af.
  • Din arbejdsjakke bør altid være lukket, og så bør du have den på sammen med et par brandhæmmende bukser som en del af et sæt.
  • Et beskyttelseskoncept i flere lag er særligt effektivt, da hvert eneste brandhæmmende lag af materialer forsinker varmestrømmen. Luftmaskerne mellem lagene virker også som en ekstra buffer.


Vi har både arbejdsjakker i naturligt brandhæmmende materiale og imprægnerede arbejdsjakker. Vores Flamestat-kollektion står for materialer, der er brandhæmmende i sig selv. Sammenligner man med materialer, der er blevet imprægneret, har naturlige brandhæmmende materialer enten brug for væsentligt mere oxygentilførsel, end der er i normale og naturlige omgivelser for at skabe ild, eller materialet er helt grundlæggende ikke brandbart, som fx ved aramider. Den naturlige brandhæmmende beskyttelse forbliver intakt hele tiden. Også efter mange omgange vask.

Vores lette arbejdsjakker i ATHS består af modacryl, bomuld, polyester og antistatiske fibre og giver dig naturlig brandhæmmende beskyttelse. Indersiden er blød og behagelig, og ydersiden er smuds-, olie- og vandafvisende. ATHS tørrer nemt og transporterer nemt sveden væk fra din krop.


Den letteste brandhæmmende jakke nogensinde er vores Flamestat High Vis GORE-TEX PYRAD jakke. Sikken et langt navn, men jakken er også et sandt multistandard-monster med samlet set syv(!) certificeringer i henhold til de aktuelle standarder. Med aftagelig hætte og mange smarte lommeløsninger. Jakken har den letteste lysbuebeskyttelse og brandhæmmende beskyttelse på markedet og er permanent vandtæt. Du kan simpelthen ikke få mere beskyttelse end det!

Du kan selvfølgelig også få vores Flamestat-jakker med for, så du kan bruge dem som en varm vinterjakke. Foret med fleece og quiltet for, så kulden holdes for døren. Den naturlige brandhæmmende beskyttelse giver dig den nødvendige sikkerhed, så du selv i frostvejr kan give dig fuldt og helt hen til dit arbejde.

Hos os finder du den helt rigtige brandhæmmende jakke, der opfylder alle dine krav. I flere forskellige størrelser fra XS-3XL.