Generelle betingelser for
returnering og reklamation

Der er ingen returret på varer, medmindre disse er fejlbehæftede, eller forsendelsen skyldes en fejl fra Kansas’ side. Skulle særlige forhold tale for at afvige fra ovenstående, kan dette kun ske efter skriftlig aftale med Kansas A/S. I så fald er følgende returneringsregler gældende


Forudsætninger

  • Varen skal være købt direkte ved Kansas A/S indenfor de seneste 6 måneder*
  • Emballagen skal være original og intakt
  • Varen skal være ubrugt, kurant, ubeskadiget, komplet og i salgbar stand
  • Varen skal, på tidspunkt for returnering, være oprettet som lagervarer**
  • Der skal være oprettet en returordre (se nedenfor)
  • Returforsendelsen skal mærkes tydeligt med det returnummer, som er oplyst af Kansas A/S
  • Valideret retursedlen skal vedlægges returforsendelsen

Alle brugte varer håndteres som en reklamation. Varer kan ikke reklamationsbehandles, hvis vaskemærket eller størrelsen er klippet af, eller hvis varen er snavset. I så fald afvises reklamationen, og varen returneres på købers regning.

*Sæsonvarer som shorts, knickers, vinterbeklædning m.m. kan kun returneres inden for sæsonen. For sommerprodukter er perioden 1/3 - 30/6. For vinterprodukter er perioden 1/9 - 31/12.

**Udgåede og afmeldte varer, specialproducerede og halvfabrikerede varer eller varer, der er blevet tilført ekstra værdi - såsom tryk, broderi, refleks m.m. - kan ikke returneres, medmindre disse er behæftet med fejl.

Varer returneres til nedenstående returadresse - afsenderen betaler fragtomkostning:
Samskip A/S
Fristads/Kansas
Greve Main 9
DK-2670 Greve


Oprettelse af en returordre

For alle returneringer og reklamationer gælder det, at der skal oprettes en returordre. Dette gøres ved at udfylde og fremsende denne returseddel til retur.dk@kansas.dk. Efterfølgende returneres en valideret returseddel med hvilke varer, der tages retur samt et returnummer.


Fradrag i forbindelse med returvarer

Følgende regler er gældende for returvarer, der opfylder ovenstående forudsætninger.

  • Varer med en vejledende salgspris under kr. 250,- ekskl. moms kan ikke returneres
  • Varer med en vejledende salgspris kr. 250,- ekskl. moms eller derover, fratrækkes 20 % af varens købspris ekskl. moms
  • Minimumsfradraget pr. returordre er kr. 250,-

Vi forbeholder os retten til ændringer i ovenstående uden forudgående varsel.