Søg

skræddersyet firmatøj – vi laver en løsning til dig

Det der karakteriserer et firma og differentiere det fra andre firmaer kaldes ”corporate identity”. Her spiller det visuelle udtryk en væsentlig rolle. Dine medarbejdere er ambassadører for din virksomhed og repræsenterer virksomhedens værdier eksternt – primært igennem arbejdstøj. Det starter med dit virksomhedslogo og virksomhedens farver – og har ingen grænser.

Kansas giver dig et optimalt fundament med et bredt udvalg af standardartikler: Moderne, slidstærkt og behageligt arbejdstøj af højeste kvalitet, som er nemt at rengøre. Men vi kan også tage det skridtet videre: I samarbejde med dig skaber vi dit personlige firmatøj som afspejler din virksomheds personlige identitet (corporate identity).

1. Ændringer af eksisterende produkter - når standard bliver individuelt

Uanset om det er bukser, jakker, t-shirts eller sweatshirts, så kan vores produkter let tilpasses med dit logo – enten trykt eller broderet på tøjet. Præsentér dit logo og dermed din virksomhed med vores arbejdstøj, fordi et perfekt udtryk både præsenterer din virksomhed og medarbejderne. Et præsentabelt visuelt udtryk er prikken over I’et..

Små ændringer - kort leveringstid

Opnå meget med relativt lidt. Tryk eller broderier af logoer eller navne på vores tøj kan hurtigt implementeres. Vælg blandt andet imellem:

  • Varmetryk / Transfer
  • Tekstiltryk
  • Navnetryk
  • Navnebroderi
  • Navneskilte

Og meget mere

Fortæl os blot dine ønsker, så finder vi en løsning til dig.

Mere komplekse ændringer – det kan vi også klare

  • Påsy ekstra reflekterende tape
  • Forkortelse af ærmer og ben
  • Individuel påsyning af knælommer, benlommer, mobillommer, værktøjslommer m.m.
  • Dække knapper med klapper (skjulte knapper)

For mange artikler tilbyder vi også størrelsestilpasning.

Pas på med ændringer på certificeret sikkerhedstøj

Sikkerhedstøj kan som udgangspunkt ikke ændres. På reflekstøj er det f.eks. vigtigt, at opretholde størrelsen af det fluorescerende materiale for, at tøjet bevarer deres certificering. Foretages der ændringer, som tryk, kan det være nødvendigt, at der udføres yderligere certificering på produktet.

Der er følgende begrænsninger på sikkerhedstøj:

  • Vind- og vandtætte produkter: De kan ikke broderes overalt og kan ikke afkortes, da det vil ødelægge membranen (og dermed beskyttelsen)
  • Reflekstøj kan kun afkortes, hvis der er mindst 5 cm mellem den nederste refleks og fodåbningen
  • Når der skal logo på reflekstøj skal man sikre sig, at dette ikke påvirker certificeringen.
  • Renrumstøj må ikke broderes på grund af risiko for fnuller fra logoet
  • På brandhæmmende arbejdstøj må der kun trykkes eller broderes på tøjet med materialer der er testet mod flammespredning.

Har du spørgsmål til hvordan dit tøj kan tilpasses til dine behov? Så hjælper vores kundeservice dig gerne.

Kontakt dem her.

Find en Kansas forhandler her. De kan hjælpe dig med at finde det rigtige arbejdstøj til dit behov.


2.   Firmatøj i corporate design

Vil du fremstå professionelt overfor dine kunder igennem et ensartet udtryk for alle dine medarbejdere? Du tror sikkert, at skræddersyet firmatøj er en stor omkostning. Ikke med Kansas firmatøj. Fordi vi kan fremstille specialudviklet og personaliseret firmatøj til dig til en rentabel pris. Uanset om det er et unikt, ensartet udseende eller en speciel funktion, der skal opfyldes i tøjet: Vores specialafdeling er specialiseret i at omsætte dine ønsker og idéer til produkter, der har den størst mulige økonomiske fordel for dig. Det ensartede, professionelle udseende af dine medarbejdere skal visualisere din virksomhed som et brand til omverdenen. Alle krav til tøj skal tages i betragtning.

Minimumsbestilling af individuelt firmatøj

Udvikling og produktion af individuelt firmatøj er normalt allerede muligt fra 50 dele med en leveringstid på få uger.

Efter en omfattende analyse af dine ønsker og idéer skaber vi skræddersyede designs. Hvis du er enig fortsætter designet i produktion, og snart sætter du dit firma og dit team i centrum – med corporate arbejdstøj tilpasset jeres identitet.

Uanset om du ønsker andre farver, materialer, funktioner eller andre ændringer, vil Kansas’ firmatøj tilbyde dig specialdesignet tøj, der passer til din virksomheds specifikke behov.

Så individuelt kan firmatøj være - hvordan fungerer det i praksis?

Uanset hvilken løsning du vælger, så kan vi tilpasse produkterne, så der både laves en herre og dame model. Når vi har produceret den helt rigtige løsning til din virksomhed, fuldfører vi selvfølgelig produkterne med dit logo.

Vi støtter dig i alle faserne af produktudviklingen med kreativitet og ekspertise samt materialevalg, tests (som f.eks. slidstyrke) og nødvendige certificeringer.

Her er svar på nogle af de praktiske spørgsmål, du måske sidder tilbage med.

Du har brug for tøj, der ikke bør efterlade ridser på følsomme overflader (såsom møbler eller biler)?
Løsning: Vi lægger lukningerne på indersiden eller dækker dem f.eks. med klapper.

Enkelte dele af arbejdstøjet er særligt udsat for slid?
Løsning: Vi bruger ekstra forstærket Cordura stof på knælommer, albuer og / eller alle forreste dele.

Brugeren må ikke hænge i med tøjet på roterende maskiner?
Løsning: Vi fjerner stropper, snorer og farlige lommer på produkterne.

Har du brug for specialtøj til brug i fødevareindustrien?
Løsning: Vi udvikler HACCP-tøj og får det certificeret på forespørgsel.

Har du metaldetektorer, som dine medarbejdere skal passere, inden de kan komme ind i din virksomhed?
Løsning: Vi erstatter alle metal tilbehør på tøjet med plast og / eller velcro.

Har du brug for en særlig farve, gramvægt eller materialesammensætning?
Løsning: Vi søger på markedet og skaber det mest økonomiske tilbud til dig.

Du har en lille til mellemstor virksomhed (> 50 ansatte) og en virksomhedsspecifik farve, men ønsker det som en del af arbejdstøj?
Løsning: Hvis du vælger dette som en trådfarve på en neutral basisfarve, kan dette ønske også gennemføres i håndterbare mængder.

Som du kan se, er der mange måder at opfylde dine individuelle ønsker og krav. Med kombinationen af mange års erfaring og kompetencer er vi i stand til at forstå din vision. I samarbejde med vores forhandlere og vores kundeserviceafdeling indfrier vi dine forventninger til din skræddersyet løsning.